Maria Bundtofte
Johnny Jensen
John Olsen
Birgit Nielsen
Susan Schumann
Elsebeth Rasmussen
Flemming Holleuffer
Anja Cedervang
Susanne Claudi
Afdeling 5401, Stenbjerggård:
Udpeget af bestyrelsen
Bjarne Thorgrimson
Sally Thorgrimson
Selcuk Yavuz
Udpeget af afdelingsmødet
Peter Rasmussen
Anne Grethe Madsen
Afdeling 5402, Søvej Huse
Lynn Zimmer
Susanne Claudi
John Andersen
Afdeling 5403, Kirkehaven
Udpeget af bestyrelsen
Per Thuesen
Kai Hansen
Udpeget af afdelingsmødet
Bente Lauridsen
Afdeling 2704, Solkysten
Lone Hovdal
Mette Cedervang
Linda Herbst
Formand | |
Maria Bundtofte |
2023 - 2025 |
Næstformand | |
Johnny Jensen | 2022 - 2024 |
Medlemmer | |
Susanne Claudi, indtrådt 2023 | 2023 - 2024 |
Susan Schumann | 2023 - 2025 |
Birgit Nielsen | 2023 - 2025 |
Elsebeth Rasmussen | 2022 - 2024 |
Flemming Holleuffer | 2023 - 2025 |
Anja Cedervang | 2023 - 2025 |
John Olsen, særligt udpeget | 2022 - 2024 |
Suppleanter | |
2. Mette Cedervang | 2023 - 2024 |
3. Per Thuesen, Kirkehaven |
2023 - 2024 |
Formand | |
Bjarne Thorgrimson | 2024-2026 |
Næstformand | |
Bente Bruun | 2024-2025 |
Medlemmer | |
Sally Thorgrimson | 2024-2026 |
Tommy Strauss | 2024-2026 |
Selcuk Yavuz | 2024-2025 |
Suppleanter | |
1. Michael Cortsen | 2024-2025 |
2. Ruth Cordua | 2024-2025 |
Formand | |
Lynn Zimmer | 2022 - 2024 |
Næstformand | |
Johnny Jensen | 2023 - 2025 |
Medlemmer | |
Jan Dannemann | 2023 - 2024 |
|
|
Formand | |
Per Thuesen | 2023 - 2025 |
Næstformand | |
Kai Hansen | 2023-2024 |
Medlemmer. | |
Per Lorentzen | 2023 - 2024 |
Leif Fahrendorf | 2023 - 2025 |
Preben Nygaard | 2023 - 2024 |
Suplanter | |
Grethe Tofte | 2023 - 2024 |
Jette Jensen | 2023 - 2024 |
Formand | |
Anja Cedervang | 2023 - 2025 |
Næstformand | |
Flemming Holleuffer | 2022 - 2024 |
Medlemmer | |
Lone Hovdal | 2021 - 2023 |
Mette Cedervang | 2022 - 2023 |
Repræsentantskabet er boligorganisationens øverste myndighed med ansvar for økonomi, byggeri og valg af bestyrelsesmedlemmer.
Repræsentantskabet (eller i nogle tilfælde generalforsamlingen) er boligorganisationens øverste myndighed. Det betyder, at repræsentantskabet har ansvar for boligorganisationens overordnede anliggender. Fx i forhold til økonomi, byggeri og valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer.
Et repræsentantskab består af boligorganisationens bestyrelse samt mindst én repræsentant for hver afdeling i boligorganisationen.
Afdelingsrepræsentanter skal altid udgøre flertallet af medlemmerne i et repræsentantskab. Afdelingsrepræsentanterne vælges på afdelingsmødet blandt beboerne og myndige husstandsmedlemmer – afdelingsmødet kan dog overlade dette til afdelingsbestyrelsen.
Boligorganisationen (kaldes også boligforeningen eller boligselskabet) ledes af en organisationsbestyrelse, som er ansvarlig for driften og den daglige administration.
Boligorganisationen (kaldes også boligforeningen eller boligselskabet) ledes af en organisationsbestyrelse. Organisationsbestyrelsen er ansvarlig for driften og den daglige administration. Herunder også regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og udlejningen for boligorganisationens afdelinger.
Til at udføre disse opgaver antager organisationsbestyrelsen normalt et administrationsselskab. Din boligorganisation har valgt DAB (Dansk almennyttigt boligselskab) til at administrere jeres bolig.
Organisationsbestyrelsen vælges på et repræsentantskabsmøde eller en generalforsamling, hvor alle boligafdelinger kan være repræsenteret.
Flertallet i bestyrelsen skal være beboere i boligorganisationens afdelinger. Ofte består boligorganisationens bestyrelse af medlemmer fra afdelingsbestyrelserne.
Som minimum skal flertallet af medlemmerne af organisationsbestyrelsen vælges af den øverste myndighed (repræsentantskabet/generalforsamlingen). Formanden eller næstformanden skal være beboer i boligorganisationen.
Det overordnede økonomiske og juridiske ansvar for boligorganisationens handlinger ligger hos organisationsbestyrelsen. De skal sikre, at boligorganisationen handler forsvarligt og følger loven om almene boliger. Og naturligvis også andre relevante love, samt boligorganisationens vedtægter.
Organisationsbestyrelsen er blandt andet ansvarlig for:
Repræsentantskabet kan desuden beslutte, at organisationsbestyrelsen også skal træffe andre beslutninger.
Organisationsbestyrelsen kan desuden blive bedt om at være ansvarlig for:
Organisationsbestyrelsens har ansvar for den praktiske gennemførelse af den administrations- og byggepolitik, som fastlægges af repræsentantskabet.
Som regel beder man et administrationsselskab om at stå for driften af boligorganisationen, byggevirksomheden, og boligadministrationen.
Det betyder, at organisationsbestyrelsen kan fokusere på det, som er vigtigst for den: At være beslutningstager i ledelsen af boligorganisationen. Dermed er det sådan, at organisationsbestyrelsen udstikker kursen for boligorganisationens udvikling. På den praktiske side vil det være sådan, at administrationsselskabet konkretiserer beslutningerne i driften og boligadministrationen.
Organisationsbestyrelsen kan ikke træffe beslutninger, hvor det er beboerne i afdelingerne, der har beslutningskompetencen. Men organisationsbestyrelsen har det økonomiske og juridiske ansvar, også for beslutninger som afdelingerne tager. Dermed er det sådan, at organisationsbestyrelsen og administrationsselskabet kan gribe ind, hvis der træffes beslutninger i afdelingerne, som strider mod lovgivningen eller boligorganisationens vedtægter. Organisationsbestyrelsen kan dog ikke nægte at udføre en beslutning taget i en afdeling, blot fordi organisationsbestyrelsen ikke finder beslutningen fornuftig eller hensigtsmæssig. Det kan være en god idé, at organisationsbestyrelsen formulerer spillereglerne for organisationsbestyrelsesmødet i en forretningsorden for organisationsbestyrelsen.
Organisationsbestyrelsen er boligselskabets ansvarlige ledelse. Det er organisationsbestyrelsen, der er såkaldt tegningsberettiget og derfor kan underskrive kontrakter og lånedokumenter mv. på vegne af både boligselskabet og -afdelingerne.
Som regel kan servicecenteret eller administrationsselskabet underskrive aftaler og kontrakter på organisationsbestyrelsens vegne, fordi bestyrelsen har givet såkaldt ”prokura” (fuldmagt) til administrationsselskaber.
I andre tilfælde – fx i forbindelse med tinglysning – er det nødvendigt, at organisationsbestyrelsens medlemmer selv underskriver. Ofte er det formanden eller næstformanden og yderligere ét medlem, der skal underskrive, men nogle gange er det nødvendigt, at hele bestyrelsen underskriver.
Når man er tegningsberettiget, skal man kunne dokumentere, hvem man er.
Du skal derfor være forberedt på, at du som medlem af organisationsbestyrelsen altid skal give administrationsselskabet kopi af gyldig billedlegitimation som pas eller kørekort samt kopi af gyldig cpr- og adresselegitimation som fx sundhedskort.
Kravet om legitimationsoplysninger gælder for alle medlemmer af organisationsbestyrelsen. Det er særligt bankerne og realkreditinstitutterne, der stiller krav om det, fordi de skal leve op til reglerne i ”hvidvaskloven”.
Dine legitimationsoplysninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt og betryggende i overensstemmelse med Persondataforordningen (GDPR).
Hvis du ikke vil afgive de nødvendige legitimationsoplysninger, bør du nøje overveje, om du overhovedet ønsker at sidde i organisationsbestyrelsen. Manglende legitimation kan fx betyde, at der ikke kan hjemtages lån til renoveringsarbejder og nybyggeri i dit boligselskab, og det kan blive meget kostbart for jeres beboere.
Der kan udbetales honorar til organisationsbestyrelsens medlemmer.
Honoraret er fastsat i lovgivningen. Det samlede årlige honorar til bestyrelsens medlemmer må maksimalt udgøre 79,62 kr. pr. lejemål for de første 100 lejemål i boligorganisationen og 47,76 kr. pr. lejemål for boligorganisationens øvrige lejemål. Taksterne gælder i 2018/2019 og reguleres hvert år. Honoraret er skattepligtigt.
Det er organisationsbestyrelsen, der afgør, om der skal udbetales honorar, og det er også organisationsbestyrelsen der afgøre, hvordan honoraret skal fordeles på de enkelte medlemmer af bestyrelsen.
Hvis du modtager honorar for dit arbejde i organisationsbestyrelsen, kan du desuden få dækket dine udgifter til fx kontorhold, transport, overnatning og fortæring efter regning. Du er også berettiget til kørselsgodtgørelse efter statens takster.
Hvis du ikke modtager honorar for dit arbejde i organisationsbestyrelsen, så kan bestyrelsen beslutte, at du i stedet skal have en skattefri godtgørelse for telefon og/eller kontorhold. De to godtgørelser kan tilsammen udgøre maksimalt 3.750 kr. pr. år (2018-niveau).
Hvis du modtager skattefri godtgørelse, så kan du ikke samtidig få dækket dine udgifter til telefoni og kontorhold efter regning. Du vil derimod stadig kunne få dækket dine direkte udgifter til fx transport, overnatning og fortæring, og du vil også være berettiget til kørselsgodtgørelse efter statens takster.
Vær opmærksom på, at honorarer kan påvirke dine ydelser fra det offentlige som fx kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og boligstøtte. Andre ydelser kan også blive påvirket. Det er derfor altid en god idé på forhånd at rådføre sig med en sagsbehandler. Skattefri godtgørelser påvirker ikke dine ydelser fra det offentlige.
På afdelingsmødet træffes større beslutninger om fx afdelingens budget og husleje, og du kan stille forslag. Det er også her, afdelingsbestyrelsen vælges.
På afdelingsmødet bliver der truffet større beslutninger. For eksempel skal afdelingens budget og husleje godkendes. Afdelingsmødet er også stedet, hvor du kan stille forslag. Skal der fx opsættes flere bænke og grillpladser? Er der brug for penge til festlige arrangementer? Har du lyst til at lave en madklub eller etablere et fælles bibliotek?
Husk at dine forslag skal indleveres i god tid inden mødet. Du kan se den præcise tidsfrist i mødeindkaldelsen.
Afdelingsmødet bliver nogle steder kaldt beboermødet, fællesmødet eller generalforsamlingen. Uanset, hvad det kaldes, er det her beboerne vælger en afdelingsbestyrelse.
Ønsker du at være en del af bestyrelsen, er det på afdelingsmødet, du kan stille op til valg og måske blive valgt.
Man skal være over 18 år for at stemme. Men ellers gælder det, at alle afdelingens lejere og husstandsmedlemmer har stemmeret.
Det er også på afdelingsmødet, der vælges personer til repræsentantskabet. Nogle steder er dette dog overladt til afdelingsbestyrelsen. Spørg jeres formand!
På afdelingsmødet drøfter og beslutter I alle vigtige ting om afdelingens drift. Det besluttes, hvad der skal sættes i gang det kommende år. For eksempel hvis noget skal sættes i stand. Eller hvis man ønsker at bygge noget nyt. Det kan være alt fra nyt tag til køkkenhave, bænke eller sandkasser.
På afdelingsmødet vedtages også husordenen og vedligeholdelsesreglementer.
Det er også stedet, hvor du kan give udtryk for bekymringer eller komme med nye ideer og forslag.
Som nævnt skal du aflevere forslag i god tid. Tidsfristen står i indkaldelsen til mødet. Jo bedre beskrevet, dit forslag er, jo større er chancen for at få det vedtaget. Så husk gerne at beskrive baggrunden for dit forslag. Giv også gerne et bud på, hvad det vil koste.
Der skal holdes afdelingsmøde mindst én gang om året. Som sagt indkaldes du i god tid og skal melde forslag ind i god tid. Hvornår forslag skal meldes ind fremgår af indkaldelsen.
Ofte står de ansatte på servicecenteret for udarbejdelse af en standarddagsorden og mødeindkaldelse. Det sker efter nærmere aftale med bestyrelsen.
Hvis bestyrelsen vil lave en anderledes og måske lidt mere hyggelig eller personlig indkaldelse, står det jer frit for at lave den anderledes.
Der kommer flere til møderne, hvis der skal drøftes ting, der får konsekvenser for den enkelte beboer.
Deltagelsen afhænger også af stemningen på mødet. Og om der også foregår noget hyggeligt og socialt.
Det kan være en god ide at vedtage en forretningsorden for afdelingsmødet.
Dirigenten har en vigtig rolle på afdelingsmødet. Det er en god idé, hvis bestyrelsen eller kundechefen mødes med dirigenten før mødet. Det kan fx ske som en del af mødeforberedelsen. Her kan dirigenten også blive sat godt ind i dagsordenens punkter og lære bestyrelsens holdninger at kende.
Afdelingsbestyrelsen skal varetage beboernes interesser. Bestyrelsesmedlemmerne taler med administrationen og boligorganisationen og holder øje med livet i boligafdelingen.
Afdelingsbestyrelsen og det enkelte bestyrelsesmedlem skal varetage alles interesser. Målet er at få afdelingen til at fungere så godt som muligt. Man skal vide (og vise) at andre beboeres meninger er lige så meget værd som bestyrelsens.
”Fordi man sidder i bestyrelsen betyder det jo ikke, at man bestemmer mere end andre” (bestyrelsesmedlem).
Beboerne har mange forskellige interesser. Det betyder meget for stemningen i afdelingen, at afdelingsbestyrelsen har ”fingeren på pulsen”. Bestyrelsen skal forsøge at sætte sig i de andre beboeres sted.
En af afdelingsbestyrelsens opgaver er at følge med i livet i afdelingen. Der skal tages fat om de problemer, der opstår.
Afdelingsbestyrelsen kan fx bliver kontaktet af en beboer, som oplever problemer med naboen eller med trafikken på stierne. Eller afdelingsbestyrelsen kan selv blive opmærksom på nogle problemer, når de har deres daglige gang i afdelingen. Det kan være, når de er på rundtur for at tale med beboerne og se, hvordan det går med at få passet haverne.
Afdelingsbestyrelsen må gerne hjælpe med at løse problemer. Egentlige påtaler og advarsler er dog noget, boligorganisationen skal tage sig af.
Afdelingsbestyrelsen er beboernes dialog- og samarbejdspartner i tilfælde af problemer. Men det er boligorganisationen og administrationen, der spiller rollen som ”politibetjent”.
Det er ikke alle afdelinger, der har valgt en afdelingsbestyrelse. Hvis det er tilfældet, er det organisationsbestyrelsen, der skal klare afdelingsbestyrelsens opgaver. Herunder at indkalde til og afholde afdelingsmøde. I praksis løser administrationen opgaven.
Det er en god idé, at bestyrelsen har en forretningsorden. Den kan fx forklare, hvornår der indkaldes til møder, hvordan dagsordenen skal se ud, og hvordan opgaverne er fordelt i bestyrelsen.
Både i nye bestyrelser og ved nyvalg er det en god ide at vedtage en forretningsorden.
Boligorganisationens vedtægter bestemmer, at afdelingsbestyrelsen selv kan fastsætte forretningsordenen.
Afdelingsbestyrelsens medlemmer og suppleanter har normalt tavshedspligt omkring kendskab til beboeres personlige forhold. Tavshedspligt omkring personsager bør indarbejdes i afdelingsbestyrelsens forretningsorden.
Bestyrelsen kan i forretningsordenen beslutte at tilbyde suppleanterne at deltage i bestyrelsens møder. Suppleanter har dog ikke stemmeret til møderne.
Ved at deltage i møderne får suppleanterne en fornemmelse af, hvad bestyrelsesarbejdet handler om. Deltagelse gør dem bedre rustet til på et tidspunkt at blive bestyrelsesmedlemmer.
Det er vigtigt, at bestyrelsen er enig om, hvordan og hvor meget suppleanterne skal deltage. I er ikke forpligtet til at inddrage suppleanter, hvis I for eksempel tror, det kan skade jeres samarbejde.