På adressen Stæreskellet markerer bebyggelsen en overgang fra den tidligere brug som industriområde til et moderne og indbydende beboelsesområde.
Solkysten omfatter boliger i både 2, 3 og 4 rum med størrelser, der spænder fra 48 til 99 m2. Som navnet på nybyggeriet antyder, er der udsigt til havet fra flere af lejlighederne, og der er adgang til masser af sollys i hele den åbne karrébebyggelse. Med status som familiebyggeri er der lagt vægt på, at Solkysten fremstår som et trygt og indbydende boligområde.
Beboere i alle aldre kan udfolde sig i mange typer aktivitet på de alsidige udearealer. På de ekslusive tagterrasser kan man nyde det fantastiske overblik over det topmoderne boligkvarter i god udvikling med det byrum, der er i nærmeste omgivelser.
Beboerne i Solkysten har mulighed for, at benytte et mindre fælleslokale til mindre forsamlinger og møder. Større selskaber og arrangementer kan afholdes i fælleshuset Glashuset, som ligger i kort gåafstand fra boligbyggeriet.